Peberspray

Første år med pebersprayen

I 2008 blev pebersprayen brugt ligeså meget som staven i 2005, 2006, 2007 og 2008 tilsammen.

Peberspray, eller OC-spray, som det også hedder, indeholder chilipeberstoffet Oleoresin Capsicum (OC). Det er angiveligt 50.000 gange stærkere end almindelig køkken-chilli.Mærket som dansk politi bruger hedder Sabre, og er den samme type som benyttes af politi i Sverige, Norge og Finland. Sprayens stråle rettes mod ansigt og øjne. Stoffet fremkalder en irritation i øjne, næse og svælg. Personer der udsættes for peberspray mister blændes, har svært ved at trække vejret og mister orienteringen. Derudover er der en psykisk effekt af forskrækkelsen og blindheden.

Efter et forsøg i Østjylland blev pebersprayen i 2008 indført i politiets standardudrustning. Indførelsen skete forskudt i de tolv politikredse efterhånden som betjentene blev uddannet i at håndtere det nye våben. Da året var omme var den, ifølge indberetningerne, blevet brugt 1.449 gange.

Politiets brug af peberspray 2008 fordelt på politikreds m. måned for indførelse

Hver gang en betjent bruger sin peberspray skal det indberettes til politikredsens ledelse. Der er derfor et forholdsvist godt statistisk materiale på, hvornår pebersprayen bliver brugt. Af oplysningerne fremgår det, at pebersprayen oftest bruges i nattelivet mod personer, der skønnes at være påvirkede af alkohol eller narkotika. Det har Sundhedsstyrelsen ellers opfordret til at være særlig varsom med.

Peberspray og de andre magtmidler

“Det dur jo ikke, at man kalder pebersprayen et supplement, når det bruges ligeså meget, som kniplerne bliver brugt sammenlagt over fire år. Først fik vi at vide, at peberspray skulle føre til færre skud. Så skulle den føre til færre slag. Reelt har sprayen bare ført til meget mere voldsom magtudøvelse”
Centerleder Filip Soos, BT 30.6.2009″Tanken var, at peberspray skulle bruges til en nedtrapning af brug af magtmidler, men det lader til at være gået i glemmebogen i praksis”
Claus Juul, jurist i Amnesty International, Politiken 31.10.2008

Det har været håbet, at peberspray ville føre til en nedtrapning i politiets brug af andre våben.

Sprayen blev fx hilst velkommen af Institut for Menneskerettigheder, i håbet om, at sprayen ville blive benyttet som et mindre farligt alternativ til tjenestepistolen.

”Det er instituttets opfattelse, at introduktionen af et ikke-dødeligt magtmiddel som udgangspunkt er positivt, såfremt det vil resultere i et fald i antallet af dødsfald foranlediget at politiets brug af skydevåben,” skrev instituttet blandt andet i sit høringssvar.

Efter det første år har det desværre vist sig, at det ikke var tilfældet. Der er ingen ting, der peger på, at det nye våben har ført til mindre brug af pistol. Nedgangen i politiets brug af stav har kun været minimal i sammenligning med, hvor hyppigt pebersprayen har været i brug. Pebersprayen blev faktisk brugt ligeså meget i 2008 som staven blev brugt i hele 2005, 2006, 2007 og 2008 tilsammen.

I 2008 trak politiet pistolerne 325 gange og affyrede i alt 60 skud ved 11 forskellige begivenheder. Dermed blev våbenet trukket 88 gange mere end i 2007, og der blev affyret næste dobbelt så mange skud som året forinden. Staven blev brugt 344 gange i 2008. Det er en nedgang på 58 i forhold til 2007. Den minimale nedgang bringer dog kun brugen af stav ned på niveauet fra 2005.

I forbindelse med opgørelsen af tallene har politiet forklaret, at de tror, at pebersprayen har ført til mindre brug af greb og lignende overfor borgere. Da betjentene ikke skal indberette denne form for magtanvendelse systematisk, kan påstanden ikke undersøges.

Baggrunden for peberspray

Når mange i dag har den opfattelse, at pebersprayen blev indført for at nedbringe brugen af stav og pistol, så skyldes det optakten til indførslen af sprayen.

I november 2006 skød og dræbte politiet en familiefar i ØRslev ved Vordingborg. Episoden og den efterfølgende debat om peberspray, som alternativ til tjenestepistolen, var medvirkende til at gøre sprayen til standardudrustning i politiet.
Trods kritik har dansk politi ikke planlagt en evaluering af det nye våben. I Sverige evaluerede politiet pebersprayen to år efter indførelsen.

Allerede tilbage i 2003 overvejede Rigspolitiet at indføre peberspray blandt politiets almindelige magtmidler. Sundhedsstyrelsen blev bedt vurdere våbenet mens man afventede erfaring fra andre lande. Herunder især Sverige, der efter en forsøgsordning fra 2002 indførte sprayen i politiet i 2004.

I begyndelsen af 2006 sender Rigspolitiet de første danske betjente til Sverige, hvor de uddannes til peberspray-instruktører

I juni 2006 blev peberspray indført på forsøgsbasis med ca. 500 betjente i tre politikredse i det, der siden politireformen har heddet Østjyllands Politi. Det drejede sig om politikredsene Århus, Grenå og Odder.

Kort efter forsøgets start bliver en den psykisk syge Hans Jakob Tønnesen skudt og dræbt af politiet i en 7-Eleven på Frederiksberg. Episoden finder sted i den modsatte ende af lande, men i forbindelse med sagen debatteres det om de tragiske skud kunne have været undgået, hvis betjentene havde haft peberspray til rådighed.

Et halvt år efter går det galt igen. Lørdag den 4. november 2006 skyder og dræber politibetjente en knivbevæbnet mand i Ørslev ved Vordingborg. Igen bliver det diskuteret om episoden kunne have end uden skud, hvis politiet betjentene havde haft peberspray. TV2 Øst foretager dagen efter en rundspørge blandt folketingspartiernes retsordførere. Den viser, at et folketingsflertal uden om regeringen vil have indført peberspray som politivåben hurtigst muligt. Justitsminister Lene Espersen (K) tilkendegiver i den forbindelse, at det op til politiet selv, sprayen skal gøres til en fast del af standardudrustningen. På baggrund af de klokkeklare politiske signaler beslutter Rigspolitiet mandag at afkorte forsøget et halvt år før tid, og gå i gang med evalueringen.

I den efterfølgende evaluering laves der ingen undersøgelse af, hvordan introduktionen af peberspray opfattes i befolkningen og de borgere, der har været udsat for den. Politiet anfører dog i deres egen vurdering, at ”borgerne har taget godt imod det nye magtmiddel.” Der er ikke foretaget nogle uvildige undersøgelser heraf.

11. december 2007 udsendes bekendtgørelsen, der fra 1. januar 2008 indfører peberspray i dansk politi.

Peberspray er ikke ufarligt

Der er mange, blandt andet i politiet, der lider af den vildfarelse, at peberspray er ufarligt. Det er forkert. Sundhedsstyrelsen har påpeget, at våbenet kan få alvorlige følger, herunder dødsfald.

”Da peberspray i givet fald vil blive anvendt på personer med ukendt sårbarhed – og i nogle tilfælde måske endda øget sårbarhed som fx kronisk sygdom og påvirkning med alkohol eller narkotika – bør evt. anvendelse begrænses mest muligt,” skriver Sundhedsstyrelsen blandt andet i sit notat om skadevirkninger ved peberspray.

Politiets egne tal viser, at sprayen ofte anvendes i nattelivet mod personer, der vurderes, at være påvirkede af alkohol eller stoffer. Af de 1.449 gange sprayen blev anvendt i 2008 skønnede politifolkene i 851 tilfælde, at vedkommende, der blev udsat for sprayen, var spirituspåvirket. 236 gange vurderede de, at personen var påvirket af narkotika.

Peber-reglementet

Det siger lovgivningen om politiets brug af peberspray

Peberspray blev indført administrativt, og gennemgik dermed ikke den udvalgsbehandling, som et lovforslag gør. Sprayen blev indført pr. 1. Januar 2008 med en bekendtgørelse.

Politiet må kun anvende peberspray med henblik på
1. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2. at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,
4. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,
6. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

Før peberspray tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

Efter anvendelse af peberspray skal politiet så vidt muligt og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray.

Har politiets brug af peberspray mod person medført gener, der skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

Alt brug af magt fra politiets side er desuden underlagt det såkaldte proportionalitetskrav, der skal sikre, at magtanvendelsen står i et fornuftigt forhold til det mål der søges gennemført. Desuden skal betjentene indberette, hver gang de bruger pebersprayen.

Forsøg i fængslerne

Peberspray er nu på vej til fængsler og arresthuse. I foråret vedtog folketinget at åbne for et forsøg med peberspray i Kriminalforsorgen. Det er målet, at pebersprayen efter en etårig forsøgsperiode skal indføres permanent i fængslerne og de øvrige institutioner, som supplement til stav og skjold.

Af et svar til folketinget fremgår det, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) betragter våbnet som positivt, selvom det ikke har ført til mindre magtanvendelse.

”I lyset af de gode erfaringer med anvendelse af peberspray som magtmiddel i politiet og i den svenske kriminalforsorg finder Justitsministeriet, at det bør vurderes, om der også i den danske kriminalforsorg bør være mulighed for at anvende peberspray som magtmiddel.”

Forsøget vi finde sted i Statsfængslet Østjylland, Statsfængslet i Nyborg, Anstalten ved Herstedvester, Københavns Fængsler og i arresthusene i Odense, Køge og Randers.