Arbejdslivet og dets processer har det seneste årti gennemgået en stigende digitalisering. Nye digitale værktøjer og løsninger dukker i dag op som aldrig før. Cloudmiljøer, samarbejdsplatforme, mobile teknologier og automatisering ved hjælp af machine learning er blot nogle af ærværdige teknologier der har fundet deres indtræden i vores arbejdsliv.
Administration udfordres løbende
Automatiseringen og effektiviseringen af vores arbejdsgange og manuelle processer, lægger løbende et pres på administrationen af ens systemer. Mange virksomheder anvender løsninger, der deles på tværs af afdelinger og kollegaer.
Det er ikke altid at adgang til disse systemer bliver kontrolleret med et individuelt kodeord eller lignende til hvert et system. På den anden side, oplever mange at de skal håndtere mange særskilte kodeord til de forskellige systemer.
Derudover oplever IT-ansvarlige at skulle håndtere mange individuelle kodeord, for den enkelte medarbejder på tværs af digitale miljøer og tjenester. Skiftende brugerroller og tilføjelse af nye med adgang til særlige privilegier og rettigheder, kan give udfordringer for en effektiv administration og adgangskontrol til de pågældende systemer.
Et sideløbende og forkrøblende problem
Men selvom det stigende antal digitale løsninger giver os nye muligheder, stiger antallet af cybertrusler i takt med denne udvikling. Den øget digitalisering giver hackere og ondsindet aktører nye indgangsvinkler og en større angrebsflade.
Det er oftest de færreste virksomheder, der har et komplet overblik over, hvem der har adgang til hvilke systemer og hvorfor. Mange systemer bruger og generer også i svingende omfang forskellige forretningskritiske oplysninger og sensitive informationer.
Adgangskontrol en nødvendighed
Svage og generiske brugte kodeord hos medarbejderne, kan her udsætte jeres virksomhed for en stor fare. Dette sætter særligt krav til sikkerhedskvaliteten af adgangskontrollen, hvis man ønsker at opretholde sikkerheden og dermed undgå infiltrering fra uvedkommende.
En særlig løsning på sådan et problem er IAM (Identity and Access Management) værktøjer. De automatiserer overblikket og adgang til programmer, ved hjælp af særlige sikkerhedsprotokoller og stærke kodeord. Det kan anbefales at benytte sådan nogle sikkerhedsværktøjer, hvis I bruger mange tjenester og digitale værktøjer.